Sigter i efter FNs verdensmål?

I 2015 besluttede alle medlemslande i FN at vedtage 17 verdensmål for en bæredygtig fremtid. De 17 udviklingsmål ledsages af 169 delmål og selvom dele af det handler om at udrydde ting som fattigdom og sult som måske ikke er så aktuelle hvis du udelukkende har danske leverandører, men der er alligevel masser af inspiration til den CSR politik for det handler også om lighed mellem kønnene, beskyttelse af økosystemer og mange flere ting der virkeligt udformer det en god CSR politik bør indeholde.

Det handler om at passe på hinanden og verden og er det ikke essensen i CSR?

Derfor vil det for mange virksomheder give mening at arbejde med FNs verdensmål og in kooperere det som en del af ens CSR politik.

Det første du kan gøre er at læse de 17 udviklingsmål og 169 delmål, derefter gælder det om at kigge på hvad i allerede opfylder uden problemer og hvad i skal kigge på som priotetsområder, noget kan måske løses ret hurtigt imens andre ting vil kræve længere tid.

Noget af det der for alvor åbnes op for med FNs verdensmål er at der er mange leverandører der måske ikke har de samme vilkår som i Danmark. Måske arbejder de i et land med meget korruption, måske er uddannelsesniveauet lavt eller måske har de problemer med sundheden i landet? Det er også jeres ansvar at hjælpe med at trække leverandører og samarbejdspartnere op, for verden ændres ikke hvis man kun kigger på ens egen græsplæne.

FN har allerede lavet en del grafisk og tekst-materiale som i kan benytte, det er lige fra undervisningsmateriale til hvordan i kan handle på de forskellige mål, både i virksomheden, men også initativer som deres ”The lazy person’s guide to saving the world” som fortæller hvordan dine medarbejdere hjemme fra sofaen kan være med til at redde verden.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lånekassen

Derfor bør alle virksomheder have en CSR strategi

Vi lever i et samfund, som på mange måder fungerer på lånte eller i hvert fald knappe ressourcer. Verdens befolkning vokser og det har de seneste 100 år sat store, mærkbare spor på kloden. Flere dyrearter er truede eller næsten uddøde, flere samfund lever under fattigdomsgrænsen og flere og flere steder er ramt af alvorlig forurening.

Netop derfor er det vigtigt, at man som virksomhed har et regelsæt for hvordan man behandler sine ansatte, samarbejdspartnere, leverandører samt hvordan man forholder sig til parametre som genbrug, affaldssortering etc.

 

Først og fremmest skal man forstå betydningen af CSR. Forkortelsen står for ‘Corporate Social Reponsibility’ og henviser til virksomheders, store som små, ansvar for deres ageren i samfundet. Er man for eksempel en tøjfabrikant, der får sine varer produceret på fabrikker i Østen, bør man løbende tjekke op på arbejdernes forhold og rettigheder. Flere prominente virksomheder har i årenes løb været i mediernes negative søgelys, fordi der har anvendt børnearbejdere eller har ladet ansatte arbejde med farlige kemikalier uden ordentlig beskyttelse. På en lidt mindre skala, bør man som virksomhed også have en klar politik om hvordan man afskaffer for eksempel større mængder pap, gammel elektronik eller forfaldne møbler.

 

CSR fonden kan være din hjælpende strategiske hånd, når din virksomheds CSR strategi skal kreeres eller blot finpudses. Som medlem af fonden kan man tegne forskellige typer af medlemskaber, alt efter behov og præferencer. Hvis du driver en nystartet virksomhed, kan det virke som en post i budgettet, der ikke er vigtig nok, og CSR delen kan derfor risikere at blive nedprioriteret. Klik dig i stedet ind på Hurtigudbetaling.dk og lån det nødvendige økonomiske indspark, som sikrer at din virksomhed kommer godt og ansvarsfuldt fra start.

 

Husk desuden på, at en stærk CSR politik kan virke tiltrækkende på både kunder og kommende ansatte. Langt de fleste vil foretrække at lave forretninger med- eller arbejde for en virksomhed, der tager et tydeligt samfundsmæssigt ansvar – både på et menneskeligt og miljømæssigt plan.

CSR igennem det danske foreningsliv

Vi har i Danmark et unikt foreningsliv som mange lande misunder os for. Vi har opbygget et samfund hvor vi ikke ser det som frivilligt arbejde at stå i fodboldklubben hver onsdag og være træner, selvom vi ikke får noget for det i kroner og øre. Vi får nemlig noget ud af det på det sociale plan og det er noget der er svært at indføre hvis man først har opbygget et samfund omkring betalte stillinger.

Vores arbejdsdage er dog blevet hårdere og de danske foreninger mangler frivillige. Spørger man den gennemsnitlige dansker vil de stadig gerne arbejde frivilligt, men der er simpelthen kommet så mange muligheder at det kan være svært at finde tid til det hele.

Det kan vi måske løse med den CSR bølge der de sidste 10 år er strømmet ind over de danske virksomheder. Der er nemlig et stort potentiale for at virksomheder kan hjælpe foreninger og andre steder der afhænger af frivillige når de udruller “Frivillig Fredag” hvor medarbejdere x antal gange om året må bruge en betalt arbejdsdag på frivilligt arbejde. Det hæver medarbejdertilfredsheden og hjælper de foreninger der i så høj grad har brug for frivillige, altså en win-win situation.

 

De små kan også være med

Det lille magasin Mandemagasinet er ikke en stor og etableret virksomhed, men de mente alligevel at det var vigtigt at deres skribenter var glade og har derfor givet muligheden for at en lille andel af deres årlige timer kan bruges på frivilligt arbejde. Med denne model hvor medarbejderne selv finder de virksomheder de ønsker at arbejde sammen med undgår man også at skulle lave samarbejdsaftaler med virksomheder.

 

De store virksomheder har brug for systemer

Er du en virksomhed med 50+ medarbejdere så går det ikke at medarbejderne blot selv kan sige at nu har de lige en dag hvor de arbejder frivilligt. Så er der behov for et system hvor de kan vælge hvem de støtter og hvornår det skal ske, og du får informationer om dette. Der er i øjeblikket ikke ret mange muligheder for dette, men en række organisationer arbejder på at lave et fælles system som alle kan få glæde af.