Derfor løber virksomheder af med CSR-priser – 3 konkrete eksempler fra virkelighedens verden

Kilde: Pixabay

CSR er med årene blevet et stort og omfattende felt. Mens virksomheder som Gaveinspiration.dk og Ingen Alger er i fuld færd med at blive CO2 neutrale som en del af deres CSR arbejde, støtter Min Investering op om gode formål som blandt andet Clean Ocean. Virksomhedernes indsats på CSR-området har gjort sig bemærket, og rundt om i verden tildeles et væld af CSR-priser.

Det kan variere, hvorfor en pris gives til en virksomhed, men alle har de det til fælles, at de belønner virksomheder for deres indsats og arbejde med CSR. Her får du tre eksempler på virksomheder, der har modtaget CSR-priser. Det for at klarlægge årsagerne til prismodtagelsen og finde fællesnævnerne.     

Dansk virksomhed gør sig bemærket

Grundfos har med årene vundet flere priser for sin CSR-indsats. Den seneste pris blev givet i 2019, da virksomheden løb af med CSR Prisen for bedste CSR rapport i kategorien stort ikke-noteret selskab. Her formåede den store leverandør af pumper og andre vandteknologiske løsninger at levere en rapport, der med dommernes ord var transparent, relevant og troværdig. I rapporten tog Grundfos aktiv stilling til sin indvirkning på verdensmålene.

Det er langt fra første gang, at den danske virksomhed vinder en pris for sin kommunikation. Også i 2011 blev den belønnet med en CSR-kommunikationspris for sit arbejde. Samme år modtog virksomheden en pris for sit arbejde for aktivt at reducere CO2-udledning.

Årsagen til de tildelte priser skal findes i virksomhedens solide og åbne kommunikation, der har til hensigt at skabe gennemsigtighed for interessenter såvel som medarbejdere. Desuden arbejdes der aktivt med verdensmålene og egen indvirkning.

Online virksomhed høster priser

I løbet af blot to år har spiludbyderen Mr. Green hevet tre priser hjem for sit arbejde med CSR. I 2017 vandt de SBC-prisen (Sports Betting Community). Det efterfølgende år løb de af med både GGA (Global Gaming Awards) og IGA (International Gaming Awards). De tre priser har til formål at kåre de betting og gaming virksomheder, der klarer sig bedst inden for feltet. 

Foruden det store udbud af fair og sikre spil har det populære online casino tilegnet sig de prestigefyldte på baggrund af sit ansvarlige arbejde, som tilsigter at skabe en åben og direkte dialog med brugerne af sitet. I dialogen og via et initiativ som Green Gaming opfordrer virksomheden til ansvarligt og fornuftigt spil for derved at bevare den gode spilleoplevelse for de mange brugere.

Som en del af virksomhedens strategi for åben dialog og gennemsigtighed er det yderligere muligt at komme i kontakt med en kundeservice døgnet rundt via enten telefon eller mail. Med andre ord sætter udbyderen spilleren i centrum samtidig med, at den aktivt inkorporer ansvarlighed, åben dialog og gennemsigtighed i sit foretagende.

Global gigant i rampelyset

Bliver vi ude i verden, har verdens største fødevarevirksomhed Nestlé i høj grad også gjort sig bemærket med sit vidtgående CSR-arbejde og modtagelse af priser på verdensplan. Ved en ceremoni i Washington i 2011 modtog den globale virksomhed en CSR-pris for sine miljøinitiativer i forbindelse med programmet ‘Creating Shared Values’. Programmet blev belønnet for at gøre en indsats for at forbedre lokalsamfund, infrastruktur og miljømæssig påvirkning via konstruktionen af spildevandsanlæg. I 2015 fik fødevareproducenten desuden en pris for sin CSR-rapportering, hvoraf prisen blev givet på baggrund af nær 5000 stemmer fra professionelle inden for området.

Indhold, kommunikation, kredibilitet, engagement og stor indsigt var alle ord, der blev brugt til at beskrive årsagen til sejren. Nestlé har således hevet sine priser hjem på både miljømæssige initiativer og en sublim kommunikation, der spiller på adskillige CSR-barometre.

Eksemplerne illustrerer, at der ganske vist er variation i CSR-priser. Ikke desto mindre er der en del fællesnævnere at finde, når vi ser på, hvorfor en virksomhed modtager en pris. Fællesnævnerne centrerer sig især om transparens, åben dialog, direkte kommunikation, ansvarlighed og indsatser med en positiv indvirkning på interessenter og miljø. Og netop disse ord opsummerer i høj grad, hvad CSR og hele samfundsansvaret drejer sig om.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.