Corporate Social Responsibility, eller CSR som forkortelse, er virksomhedernes sociale ansvar. Dette bliver ofte nedskrevet som en del af virksomhedens forretningsstragegi. I Danmark er det desuden lov at visse virksomheder skal aflevere en rapportering om samfundsansvar inden for en række punkter.

De fleste større virksomheder har allerede haft CSR som en del af deres underretning til deres aktionærer, da det er et område, som over de sidste 30 år er begyndt at have større betydning for virksomheder.

Lovgivningen på området varierer fra land til region. Stadigvæk er en stor del af CSR et frivilligt regelsæt, som virksomheder selv afgør. Selv mindre virksomheder er begyndt at tænke i disse baner, når de starter deres virksomhed. Det bliver også kaldt social entrepreneurship.

Hvorfor har virksomheder et samfundsansvar?

I 1980’erne var det typisk, at man sagde virksomheders eneste ansvar var at tjene profit. Den liberale økonom og nobelprismodtager Milton Friedman skrev i The New York Times Magazine i 1970, at:

“There is one and only one social responsibility of business – to use its resources and engage in activities designed to increase its profits so long as it stays within the rules of the game, which is to say, engages in open and free competition without deception or fraud.

I dag påpeger flere, at de ikke nødvendigvis er uenige med Milton Friedman, da virksomheder kan tjene flere penge ved at tage et samfundsansvar. Det skyldes, at forbrugere gerne vil have virksomheder, som hjælper og støtter samfundet. Men samtidig må det siges, at CSR i dag går langt videre end det, heldigvis.

For virksomheder er en del af et samfund, og de nyder godt at de demokratiske strukturer og regler, som de er en del af. Da de gør det, har de dermed også et ansvar for at støtte op om det demokrati, som de er en del af.

Det er grunden til, at der er kommet en bølge af CSR virksomheder, og de får i dag en endnu større betydning med regeringens tiltag om samfundsansvar.

CSR betyder i denne forstand ikke kun, at virksomheder skaber et bedre samfund der, hvor deres forbrugere er. Som eksempel kan vi tage Fairtrade, som sælger kaffe i vesten, som de får fra kaffebønder i den 3. verden. Når man er en del af Fairtrade mærket, betyder det, at man giver kaffebønderne i fair pris og samtidig hjælper man dem med skoler osv. i deres lokalområde. På den måde hæver man deres børn ud af fattigdom, så man kan gå langt videre, end hvis man blot købte kaffebøndernes bønner.

Hvad er social entrepreneurship?

Social entrepreneurship er en form for CSR, hvor virksomheder starter med udgangspunkt i, at de vil skabe en bedre verden. Dvs. at disse virksomheders formål er ikke ren profit som tidligere, men de skaber profit ved at skabe en bedre verden.

Det er vigtigt at påpege, at CSR ikke er modstander af profit, da det er profit, som gør, at virksomheder har råd til at hjælpe i deres lokalsamfund og hele verden.

Social entrepreneurship, eller social iværksætteri, vil næsten altid være nystartet virksomheder, som har fokus på sociale, kulturelle og eller miljømæssige problemer. Her har virksomheden en løsning på disse problemer. Det kan f.eks. være, at man hjælper fattige børn i Afrika hver gang man sælger en t-shirt i vesten. Det handler om hele tiden at give tilbage, så vi alle sammen kan blive rigere.

Hvad er CSR-forskning?

I Danmark forskes der i CSR på CBS på centeret: Centre for Corporate Social Responsibility (cbsCSR). Vi kan være stolte af, at cbsCSR er et af europas største, når det kommer til at forske i CSR. De blev grundlagt i 2002 af Mette Morsing, Peter Pruzan og Steen Vallentin.

Når der forskes i CSR, så gør man det ved at blande en række relevante videnskaber. Dvs. alt fra økonomi, sociologi, filosofi, strategi, virksomhedsledelse , kommunikation og organisationsteori. Ved at blande disse forskellige videnskaber kan man finde ud af, hvordan virksomheder bidrager til samfundet.

Hvis man f.eks. kun kiggede inden for økonomi, så ville man få en forsimplet syn på en virksomhed, som udelukkende handlede om, hvordan den kan tjene flest penge og erobre nye markeder. Når man blander de andre videnskaber ind i det, kan man pludselig svare på, hvad det forskellige betyder for et lands økonomi, hvis en stor multinational virksomheder åbner eller lukker en fabrik i landet.

Den form for forskning er med til at stille virksomheder til ansvar for deres valg. Valg som ofte bliver truffet langt væk fra de lokalområder, som de påvirker. Dette skaber et pres fra forbrugerne på virksomhederne til at opføre sig bedre. På den måde er CSR-forskning noget af det forskning, som gør den største forskel for mange mennesker. Dette er ikke kun i fattige lande, da det også kan være i små lokalsamfund.

Der er selvfølgelig andre universiteter end CBS, som har fokus på CSR, men det er nærliggende for os at kigge nærmere på deres mål, når det kommer til forskningen. På deres hjemmeside under research skriver de, hvordan de griber forskningen an.

Inden for kommunikation kigger de på virksomhedens og alle involverede partnere, det kan være alt for forbrugere til leverandører, kommunikation med hinanden. Herunder om nogle stiller virksomheden til ansvar for dens valg.

De har også stort fokus på social iværksætteri, da mange mener, at det kommer til at have kæmpe betydning for fremtiden. I USA har man f.eks. oplevet en person som Elon Musk, som virker til at være drevet af, at han gerne vil skabe en bedre verden. For hans synspunkt kunne han ikke forstå, hvorfor vi stadigvæk brugte bensinbiler, og derfor opfandt han Tesla. Han er desuden også en del af et kæmpe solcellefirma, hvor man vil have el fra solceller frem for kulkraft.

Der fokuseres også meget på, hvordan forbrugere agerer på markedet. Dette har kæmpe betydning, da det i sidste ende er os forbrugere, som afgør, hvad vi vil have af produkter. Hvis forbrugere vælger produkter skabt på gode vilkår, som vil alle virksomheder begynde at gøre det. Det handler også om, hvordan virksomheder skal kommunikere og markedsføre deres produkter for at få forbrugere til at købe fra CSR virksomheder.

Hvad er CSR-forskning kommet frem til?

Professor Rudy Rummel har via sin forskning påvist, at lande eller regioner med fair regler for alle og fokus på menneskerettigheder er overlegne, når det kommer til at skabe succesfulde virksomheder. Dvs. at hvis vi vender tilbage til Milton Friedman, så siger Rudy Rummel, at for at en virksomhed kan maksimere sin profit, så er det bedst, at der er liberalt demokrati og lav fattigdom.

Generelt er dette nogle resultater, som går igen. Desuden har der været forskning, som tyder på, at mange forbrugere gerne vil støtte CSR virksomheder, men at det kræver, at man ved, at disse virksomheder gør det, som de siger. Det er grunden til, at kommunikation på området er så vigtigt.

Kendte CSR virksomheder i Danmark

Alle større danske virksomheder gør i dag meget for CSR. De fleste gjorde det allerede inden, at de blev tvunget til det via lovgivningen. Det er som sådan heller ikke, fordi loven har tvunget virksomheder til at lave CSR, det handler mere om rapporteringen af det. Den mest kendte virksomhed herhjemme, som i mange år har haft fokus på CSR er Novo Nordisk. De har været utrolig proaktive, når det kommer til CSR. Det er en typisk udvikling, som man ser med store globale virksomheder.

Når man har en stor global virksomhed, bliver man nødt til at gøre noget for de lokalområder, som man hele tiden ender med at være en del af. De kalder det på engelsk for deres Triple Bottom Line. Dvs. at de udover profit også måler deres succes på sociale og miljømæssige hensyn. Dvs. at de afleverer regnskab, hvor de gennemgår alle tre bundlinjer.

De undgår hele tiden i samarbejde med forskellige organisationer for at skabe en bedre verden. Du kan læse mere om deres arbejde her.

Krav om CSR rapportering for større danske virksomheder

Hvis virksomheden er i det, som hedder regnskabsklasse D med mere end 500 ansatte, så skal der gives yderligere rapportering. Fra regnskabsåret skal virksomheder i regnskabsklasse D med under 500 ansatte også det, samt virksomheder i regnskabsklasse C.

Det er dog næppe noget, der kommer som den store overraskelse for nogle virksomheder, da din revisor allerede godt ved det. Når vi alligevel skriver om det her, så er det for, at du kan lære noget om, hvordan staten ser på samfundsansvar, dermed CSR.

For at gøre det lettere for store virksomheder og andre at finde ud af, hvad man skal rapportere, har Erhvervsstyrelsen skabt hjemmesiden https://samfundsansvar.dk/.

Der er i alt syv trin, som virksomheder skal gennem under det nye punkt samfundsansvar. Bl.a. skal man oplyse om virksomhedens syn på miljø, herunder klima, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder og anti-korruption og bestikkelse.

På den måde tvinger man alle virksomheder til at tænke over det samfundsansvar, som alle virksomheder har. En virksomhed kan simpelthen ikke undgå at have et samfundsansvar, da den er en del af det samfund, som de består i.

Det er også grunden til, at vi synes, at man ligeså godt kan tænke CSR ind i ens virksomhed fra starten af.

Derfor har vi skrevet en guide til, hvordan du kommer i gang med CSR, uanset hvilket niveau som din virksomhed er på. Du finder guiden her.