Krav til rapportering i årsregnskabet

Årsregnskabsloven §99 er et af de absolut vigtigste områder at forholde sig til som erhvervsdrivende når det kommer til udarbejdelse af årsregnskabet. Da denne lov til dels kan virke omfangsrig, så er det ret godt at være bevist om hvilken regnskabsklasse din virksomhed befinder sig i. Både så du ved hvilke områder i årsregnskabsloven der er mere vigtige at forholde sig til end andre, men også så har lettere ved at identificere dine ”rigtige” konkurrenter som du rent faktisk bør bruge tid på.

De fire regnskabsklasser

Hvis du ikke har hørt om de fire regnskabsklasser før, så får du dem her, samt hvad der kendetegner dem:

Regnskabsklasse A

• Enkeltmandsvirksomheder
• Balancesum mellem 0 og 7 millioner kr.
• Omsætning mellem 0 og 12 millioner kr.
• Under 10 ansatte

Regnskabsklasse B

• Mindre virksomheder
• Balancesum under 36 millioner kr.
• Omsætning under 72 millioner kr.
• Under 50 ansatte

Regnskabsklasse C (1)

• Mellemstore virksomheder
• Balancesum mellem 36 og 143 millioner kr.
• Omsætning mellem 72 og 286 millioner kr.
• Mellem 50 og 250 ansatte.

Regnskabsklasse C (2)

• Store virksomheder
• Balancesum over 143 millioner kr.
• Omsætning over 286 millioner kr.
• Mere end 250 ansatte

Regnskabsklasse D

• Statslige og børsnoterede aktieselskaber i alle størrelser.

Note:

I princippet er regnskabsklasse D også delt op i 2, ligesom regnskabsklasse C. Ved regnskabsklasse de skelner man mellem om hvorvidt virksomheden har mere eller mindre end 500 fuldtidsansatte. Har de flere, er de i kategorien ”Store D” og færre end 500, er det ”Lille D”.

At kende sin regnskabsklasse er godt på flere områder. Dette kan være med til at du kan identificere dine konkurrenter bedre end blot at sige ”det går godt for dem, og dårligt for dem”. Du vil have lettere ved at finde ud af hvem du kan sammenligne dig med, og bruge mere tid på de ”rigtige” konkurrenter.

Det vigtigste fra lovens §99

Du kan selvfølgelig til enhver tid gå ind og læse loven op selv, men du kan også få de vigtigste bidder af den her, og hvor det måske endda også er lidt lettere og sjovere at læse.

Nedenunder får du serveret lovens vigtigste punkter om hvad der skal være en del af årsregnskabsrapporten:

• Der skal være en kort beskrivelse af din virksomheds forretningsmodel
• Der skal oplyses om din virksomheds politikker, virksomhedens samfundsansvar, miljø i forbindelse med klimapåvirkning, sociale og medarbejderforhold, menneskerettigheder mv. Faktisk, skal der oplyses om alt det din virksomheds CSR består af.
• Der skal oplyses om de vigtigste risici der er i forbindelse med din virksomheds forretningsaktiviteter. Altså, hvad der kan påvirke din virksomhed nævneværdigt negativt.
• Opnåede resultater skal være en del af rapporten, samt hvad forventningerne er til det fremtidige arbejde.

Der er flere krav til hvad der skal stå i årsregnskabet, men hvis vi skal forkorte det hele, så bør du i princippet udpensle alt det din CSR består af, som vi også var inde på før.

Selve §99 består rigtig meget af samfundsansvar. Det er vigtigt du har styr på hvor din virksomhed befinder sig i samfundet og derved også hvilket ansvar du har. Derved skal du mere eller mindre fortælle at du forholder dig til det.

Nyt fra 2018

Hvis du har arbejdet med det før, men måske har fundet ud af at der er tilføjet lidt til loven, så får du her en let fordøjelig udgave af de nyere krav til årsregnskabslovens §99a

Det er et krav at rapporteres om følgende:

• Din virksomheds forretningsmodel, hvilket indeholder den sammenhæng/kombination mellem strategi, virksomhedens kerneområder og selve tilgangen (hvordan du forholder dig-) til dit samfundsansvar.
• Virksomhedens politik for samfundsansvar, heriblandt klima, miljø, sociale- og medarbejderforhold, menneskerettigheder og antikorruption.
• Der skal rapporteres om handlinger der kan dokumenteres. Ligeledes med procedurer for ethvert område hvor der er en politik i virksomheden.
• En risikovurdering af virksomheden. Dette indebærer driften, produkterne, virksomhedens værdikæde (som du selvfølgelig har udarbejdet) – hvilket også skal være inde for ethvert område hvor din virksomhed har en politik.
• KPI (Ket Performance Indicator) for områder der ikke er kategoriseret som ’finansiel’.
• Resultater og beskrivelse af fremtidigt resultat (forventninger) som alt sammen skal kunne dokumenteres.

 

Du skal ikke være forvirret

Nu har du fået en let spiselig udgave af både sådan som det har været førhen og en opsummering af den nye. Hvis du blot forholder dig til dét vi lige har været inde om ”Nyt fra 2018”, så vil du være ganske rustet til at udarbejde og aflevere et helt perfekt årsregnskab, hvor du opfylder alle kravene dertil.

Lad ikke de 4 regnskabsklasser forvirre dig. Regnskabsklasserne er med til at du ved hvor du er henne i samfundet, så du har lettere ved at finde ud af hvilket ansvar du reelt set har.