Hvordan finder jeg et CSR job?

Vi får mange henvendelser fra unge, som gerne vil vide mere om, hvordan de kan finde et job, hvor de enten kan arbejde direkte med CSR, eller hvor det i det mindste er en virksomhed, som tager socialt ansvar.

Dette viser også, hvorfor det er så vigtigt for virksomheder med en tydelig corporate social responsibility profil, fordi det er godt for samfundet, og det er vigtigt for ansatte. Hvis du vil have de bedste ansatte, så bliver du nødt til at have en vision for, hvordan du skaber en bedre arbejdsplads.

Indlægget er både vigtigt at læse for virksomheder og for dig, der leder efter et nyt job. Virksomheder kan bruge indlægget til at finde ud af, hvad kommende ansatte vælger job efter, og hvis du leder efter et job i en CSR virksomhed, så får du her svaret på, hvad du skal kigge efter.

Vælg alle interessante jobs

Der er en række forskellige jobdatabaser, hvor virksomheder slår jobopslag op. Først skal du selvfølgelig finde ud af, hvad det er, at du gerne vil arbejde med, og hvad du kan tilbyde virksomheder. Hvis du ikke er klar over det, bliver det helt umuligt at finde et godt match mellem dig og din kommende virksomhed. Det er ikke nok, at du kan få lov at arbejde med CSR, det skal også være på en måde, som du finder spændende.

Vi vil anbefale dig, at du går alle jobsider igennem. På den måde får du en masse forskellige jobmuligheder.

Du skal ikke ansøge nogle af de jobs endnu, for vi skal finde det helt rigtige CSR job til dig.

Gennemgå virksomhederne

Nu har du en lang liste med jobs. Det kan være, at flere af dem er tilknyttet den samme virksomhed, eller der kan være tale om mange forskellige virksomheder. Du skal nu gå ind på firmaernes hjemmeside og se, hvad de skriver om CSR. Hvis de ikke skriver noget om det, så er der en god sandsynlighed for, at denne virksomhed ikke er noget for dig.

De virksomheder som har et punkt med CSR, kan du arbejde videre med. Køber du deres vision, og mener du, at  de vil skabe et bedre samfund? Det er helt ok, at du også stiller krav til virksomheden, i sidste ende betyder det også, at virksomheden får en ansat, som rent faktisk kan lide virksomheden.

Skriv ind i din ansøgning hvorfor du valgte deres virksomhed. Det bliver en god ansøgning, fordi du rent faktisk mener det, som du skriver, og du fortæller dem om, hvad du kan, og hvorfor I er et godt match.

Send uopfordrede ansøgninger

Når du løbende læser om virksomheder eller besøger deres hjemmesider, så gør det til en vane at gem virksomheden. Hvis du godt kan lide deres arbejde så send en uopfordret ansøgning, hvor du fortæller om, hvorfor du gerne vil arbejde sammen med dem.

Det skal ikke handle om dig, men det skal handle om, hvad du kan gøre for virksomheden, så det er vigtigt, at du roser deres vision, og det skal du selvfølgelig kun gøre, hvis du mener det. Der er ingen grund til at sende uopfordrede ansøgninger til virksomheder, hvor du ikke ville gide at arbejde.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *